Her er en tabel over de seneste 10 ugers tilbud, sorteret efter hyppighed.

10 uger, 116 forskellige tilbud fordelt på 24 unikke varer. Er det nok, at lave statistik på?
Jeg har sorteret alle de tilbud fra, der har været der én, to eller tre gange. Måske burde jeg have haft "pølser" med, for de tre pølsemærker, har været med i sammenlagt ni uger. Men nu har jeg lagt mig fast på helt den samme vare.
De 24 hyppige tilbud
Bananerne topper listen med alle 10 uger, af dem 6 i SB. Coop må have forkøbt sig på Ängalamark bananer, men jeg har ikke i sinde at hjælpe dem ;)
Pasta og køkkenruller står lige med 9 uger hver (8 er en sær fejl), men hvor pasta skifter pænt mellem de to butikker, sidder køkkenrullerne "fast" hos SB. Det er mega-irriterende, for det er en vare, jeg gerne vil købe.
7 uger hver til Thise yoghurt og smør, øko-kylling og Coops Granola.
Yoghurt er mest i Kvickly, mens Granola, kylling og smør er mest i SB. Også sært og let irriterende, da både kylling og smør er varer, jeg køber hver gang de er i Kvickly.
Coops granola eller mysli køber jeg derimod så godt som aldrig, måske en gang om året. I hvert fald ikke nok til at den skulle fortjene at dukke op 70 % af ugerne.
6 uger hver til Änglamark pålægschokolade (Økoladen i forklædning) og Maraboubar.
Sært. Jeg vælger pålægschokoladen hver gang og køber den af og til, vi bruger ikke så store mængder, hvorimod Maraboubar er en ikke-vare for mig.
5 uger ud af ti - altså halvdelen - er også delt i to.
To varer, jeg vælger og køber: Thises Acido og fyldte pastaer, og to jeg aldrig har købt: Gulerødder (jeg er meget allergisk) og rugmel, som jeg aldrig køber.
Og endelig i 4 uger har jeg fået tilbudt: Änglamark chokolade, Änglamark Cocoa bisquit, Thise fløde, Thise sydesaltsmør, Øko olivenolie, Coop kylling og Hverdagsæg.
Af de 7 varer er der kun én, jeg nogensinde køber, nemlig øko-olivenolie, og den dukker da også kun op i Kvickly, hvilket giver god mening.
Hvad er resten så?
De øvrige 44 unikke varer, som dækker i alt 84 tilbud er
- enten - som de allerede nævnte pølser - nogle der cykler rundt mellem forskellige mærker, vi kun meget sjældent køber. Og når vi endlig gør er det ikke overvejet og valgt på tilbuds-siden,
- eller nogle, der ligner det, jeg køber, men ikke smager godt. For eksempel Änglamarks olivenolie, der er bitter, eller Brema fyldt pasta, som vi ikke kan lide,
- eller sæsonvarer som, hokkaido, agurk, spidskål,
- eller nogle, som jeg kalder 'testere': K-salat, Wasa knækbrød, Lurpak smør, Coop sodavand, og lignende mærkevarer. Jeg tror de er med for at teste, om en lavere pris vil lokke mig til at købe dem (eventuelt i stedet for det, jeg normalt køber). Svaret er nej.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar